Vilkår og betingelser


1.     Indledning

Ved at bruge Xsided Appen, indgår du en aftale med Xsided og accepterer at være bundet af disse regler, og anses for at have accepteret og forstået alle disse regler.

Du bedes læse reglerne grundigt, og hvis du ikke kan acceptere disse regler, kan du desværre ikke bruge vores produkter. 

 

2.     Ændringer

Vi kan finde det nødvendigt, at ændre disse vilkår og betingelser af forskellige årsager, herunder for at overholde gældende love, regler og lovgivningsmæssige krav. Alle ændringer vil blive offentliggjort i Appen. De seneste regler er tilgængelige på hjemmesiden og i Appen. Hvis en ændring er uacceptabel for dig, bør du ophøre med at bruge Appen. Hvis du fortsætter med at bruge Appen, vil du blive anset for at have godkendt disse ændringer.

 

3.     Din Xsided-Konto

Alle oplysninger, som er givet ved registrering, skal være præcise og komplette i alle henseender. Hvor dette ikke er tilfældet, reserverer vi rettigheden til at suspendere kontoen og behandle alle vundne præmier som ugyldige.

Brugere må kun have én aktiv konto. Hvis vi skulle identificere brugere, der har mere en én aktiv konto, kan vi efter eget skøn enten suspendere disse konti eller behandle sådanne konti som én samlet konto. Hvis du er i tvivl, om du har flere aktive konti bedes du kontakte os.

Xsided tillader alle brugere at oprette en Konto fx via Facebook eller med brugernavn/kodeord kombination. Som bruger bedes du holde brugernavn og kodeord hemmelig, da du er ansvarlig for alle aktiviteter på din konto fx hvis en præmie bliver indløst forkert.

Xsided forbeholder sig retten til at lukke eller suspendere din konto, til enhver tid af en hvilken som helst årsag herunder;

-       Xsided mener, at du har brugt vores app på en bedragerisk måde eller til ulovlige og/eller upassende formål

-       Xsided mener, at du har brugt vores app på en urimelig måde eller bevidst har snydt eller på urimelig vis har udnyttet Xsided eller nogen af dennes kunder.

Hvis Xsided lukker eller suspenderer din konto, for en af de grunde nævnt ovenover, er du ansvarlig for ethvert erstatningskrav, tab, gæld, skade, omkostninger og udgifter pådraget eller lidt af Xsided og skal derfor yde erstatning og holde Xsided skadesløs.

 

4.     Spil procedure

På Xsided Appen kan du deltage i spil, konkurrencer og afstemninger, hvor du har mulighed for at vinde præmier.

Du deltager ved at downloade Xsided Appen og oprette en brugerprofil. Du vil blive oplyst en kode, som du skal indtaste i Appen for at få adgang til spillene. Koden vil ofte blive offentliggjort på storskærmen, eller udleveret på anden måde inden spilstart fx annoncering af stadionspeakeren. 

Vi har nedenfor beskrevet de forskellige underholdningskoncepter som vi udbyder via Appen og hvordan vinder findes. Disse er kun vejledende og Xsided kan ikke gøres ansvarlig hvis der sker afvigelser fra disse beskrivelser.

Fanquiz; Du konkurrerer imod de andre deltagere om at svare rigtig på flest spørgsmål på kortest tid. Vinderen er den person, som har flest rigtige. Hvis flere har samme antal rigtige er det den hurtigste tid som vinder.

Word Search; Du konkurrerer mod de andre deltagere, om at finde ord i et matrix af bogstaver. Du må forbinde bogstaver på kryds og tværs, frem og tilbage. Det eneste krav er at bogstaverne er forbundet. Vinderen er den person, som har flest rigtige ord. Hvis flere har samme antal rigtige er det den hurtigst tid som vinder.

Kampens spiller; Du har mulighed for at stemme på kampens spiller fx under en fodboldkamp. Det gør du ved at indtaste nummeret på den spiller, som du mener har fortjent at blive kampens spiller. Når du har stemt er du med i lodtrækningen. Vinderen kan findes på to måder, og det afhænger af det enkelte event. Vinderen findes enten blandt alle deltagere, eller blandt alle dem som har stemt på den ”rigtige” kampens spiller. Det vil fremgå i Appen hvilken løsning arrangøren har valgt.

Tilskuertal; Du har mulighed for at gætte på dagens tilskuerantal. Den som kommer nærmest det rigtige tilskuerantal vinder. Har flere det rigtige svar, eller er lige tæt på det rigtige svar, trækkes der lod.

Vinderen bliver annonceret i Appen, og hvis muligt også på storskærmen. 

 

5.     Brug af appen

Din mobilenhed og din internetforbindelse kan påvirke ydelsen og/eller driften af appen. Xsided garanterer ikke, at appen vil fungere uden fejl eller mangler, eller at Xsideds tjenester vil køre uden afbrydelse. Xsided accepterer ikke noget ansvar for eventuelle fejl eller problemer, der opstår på grund af dit hardware, software eller din internetforbindelse.

Xsided udelukker alle underforståede vilkår, regler og garantier herunder tilfredsstillende kvalitet og egnethed til et bestemt formål. 

Du anerkender, at Xsided ikke kan kontrollere, hvordan du bruger softwaren. Derfor indlæser og bruger du softwaren på egen risiko. Xsided er ikke ansvarlig over for dig eller nogen tredjepart i forbindelse med din modtagelse eller brug af softwaren.

VI bestræber os på at sikre, at Appen er tilgængelig hele tiden. Xsided er ikke ansvarlig, hvis Appen, af en eller anden grund, ikke er tilgængelig på et tidspunkt eller i en given periode. 

Xsided er ikke ansvarlig for fejl i forbindelse med spil og konkurrencer. Vi bestræber os altid på, at levere korrekte oplysninger til vores spil og konkurrencer. Hvis et spil indeholder forkerte oplysningerne, så vil det rigtige svar være det svar, som Appen siger er det rigtige.

 

6.     Andet

Xsided kan analysere trafikken til og fra vores servers. Vi forbeholder os ret til efter eget skøn at blokere adgang, hvor beviser tyder på, at automatiserede processer eller robotaktivitet har fundet sted.

Xsided kan ændre eller justere de produkter, der tilbydes via Appen til enhver tid og af en hvilken som helst årsag

 

7.     Vores ansvar

Xsided accepterer ikke noget ansvar for eventuelle skader eller tab, der anses for eller påstås at være opstået på grund af eller i forbindelse med Appen eller dens indhold.

Xsided bestræber sig på at sikre, at oplysningerne i konkurrencerne og spillene er korrekte, men Xsided garanterer ikke for nøjagtigheden eller fuldstændigheden af informationerne.

 

8.     Dine forpligtelser

Spillene udbydes som udgangspunkt til tilskuerne eller deltagerne til det event som Arrangøren afholder, med mindre andet klart fremgår fx hvis koden offentliggøres på Facebook eller lignende.

Vores App er henvendt til fysiske personer. Det er ikke tilladt at anvende makroer eller andre automatiserede programmer, hvorved du ikke personligt gennemfører spillene. 

Den App, som vi stiller til rådighed for dig, er ejet af Xsided, og er beskyttet af ophavsret og andre love om intellektuel ejendomsret. Du må kun bruge Appen til din egen personlige, rekreative anvendelse i overensstemmelse med alle regler, vilkår og betingelser i forbindelse hermed og i overensstemmelse med alle gældende love, regler og bestemmelser.

 

9.     Gevinstafgift og skat

Du, alene, er ansvarlig for, at rapportere og stå til regnskab for eventuelle skatter, der gælder for dig i henhold til relevante love for eventuelle gevinster, som du modtager fra Xsided, vores samarbejdspartnere eller sponsorere tilknyttet spillet. Hvis du er i tvivl er du velkommen til kontakte os.

Spil, som ikke har et element af tilfældighed over sig, såkaldte færdighedsspil, er skattepligtig for modtageren. Det betyder at du selv skal selvangive de gevinster, som du vinder i færdighedsspil. 

Spil, hvor vinderen findes ved lodtrækning, er omfattet af reglerne om spil uden indsats. Det betyder, at der skal betales en præmieafgift af de præmiegevinster, der har en værdi, som overstiger 200 kroner. Dette er en afgift, som vi har ansvaret for, og du skal derfor ikke bekymre dig om betaling af præmieafgifter af en præmie, som er vundet i et spil, der er baseret på tilfældighed.

 

10.  Lovvalg og værneting

Disse vilkår og betingelser er underlagt dansk ret, og eventuelle tvister skal afgøres ved de danske domstole.

 

Senest opdateret d. 2/5 2018